Daglig rengøring foretages med en ren, fnugfri, blød klud opvredet i lunkent rent vand, som efterfølgende tørres af med en tør fnugfri, blød klud. Hvis der er brug for en mere grundig rengøring af en plet, sprayes pletten med laminatrens (vi anbefaler Guardian laminatrens).
Nano laminat.
Ved nanoborde kan der også bruges en melaminsvamp. Melaminsvampen kan bruges både tør og fugtig på bordet. Her tørres bordet først af med en fugtig klud opvredet i varmt vand for at fjerne evt. snavs. Derefter tørres hele bordet af med melaminsvampen. Ved en mere genstridig plet kan der også på nanoborde bruges laminatrens (vi anbefaler Guardian laminatrens).
Linoleum.
Daglig rengøring: Rengør med en fugtig bomulds klud med et neutralt rengøringsmiddel (ikke fiberklud).
For løbende at vedligeholde plejen af overfladen bør linoleumspleje eller Monel anvendes med jævne mellemrum.
Ved kraftigere tilsmudsning anvend et neutralt grundrengøringsmiddel i den rette opløsning (f.eks. Forbo Cleaner – et affedtende neutralt rengøringsmiddel).
Efter grundig rengøring, skal bordet tørres af med fugtig blød bomuldsklud klud, opvredet i varmt vand.
Herefter tørres bordet efter med tør blød klud. Påfør herefter Linoleumspleje eller Monel i forholdet 0,5 dl til 10 I vand.
Opstår der pletter, er det vigtigt at fjerne dem så hurtigt som muligt for at forhindre at de trænger ned i materialet. Overfladen skaI rengøres med et neutralt rengøringsmiddel opløst i vand. Hvis ovennævnte behandling ikke hjælper, kan pletter evt. fjernes ved at sætte overfladen i blød i vand med klar-til-brug linoleumspleje eller Monel i forholdet 0,5 dl til 1I vand i ca. 5 minutter. Skrub efterfølgende forsigtigt med en svamp, klud eller lign. Afslut med at tørre det snavsede vand op med en klud.
Vi forhandler desværre pt. ikke produkter til linoleumspleje.